
“Et fællesskab, der arbejder i samme retning med samme mål, kan skabe unikke præstationer og resultater!”
Holdforløb
Uanset om der er tale om de traditionelle holdidrætsgrene eller idrætsgrene, hvor individer kæmper sammen som et hold, kan et fælles mentaltræningsforløb bidrage til at forbedre præstationerne. Et forløb består som regel af flere af nedenstående temaer:
Værdier
Teamkultur og -udvikling
Trænings- og konkurrencemiljø
Gruppedynamikker
Kommunikation
Alle holdforløb skræddersyes til det pågældende hold og kan have forskellige afsæt. De fleste holdforløb indeholder dog samtaler, observationer, undervisning og workshops med både atleter og trænere. Der er mulighed for hele tiden at justere processen, så den matcher det ønskede udbytte. Som regel arbejdes der på flere spor i et holdforløb
Spor 1
INDIVID
Dette spor udvikler den enkelte atlets mentale færdigheder i relation til fællesskabet.
Spor 2
HOLD
I dette spor arbejdes der med gruppedynamikker og kommunikationen på holdet. Desuden kan der arbejdes med værdier, kultur og miljø som et led i at indfri bestemte mål for holdet.
SPOR 3
TRÆNERTEAMET
Trænerteamet sættes i fokus i spor 3. Der gives sparring til trænerteamet - både på og uden for banen. Der kan tages fat på emner som kommunikation og formidling, feedback-modeller og ledelse - alt sammen med udgangspunkt i holdet.
Jeg har ingen prislister på “færdige” holdforløbspakker, men jeg går gerne i dialog og udarbejder et tilbud, der matcher holdets behov og ønsker. Tøv ikke med at kontakte mig.
